Til forsiden
Blå Stunder artikler (udg.1/2008)

Her findes udvalgte artikler fra Blå Stunder 6. marts 2008 (Udg. 1)

I løbet af marts åbner Varde Erhvervs- og Turistråds det nye turistinformationskontor ved Henne Strand. Anita Fog Svendsen bliver den daglige leder af Turistinformationen og hun er med lige fra starten, d.v.s. i hele indretnings-og opbygningsfasen og allerede nu begynder hun at bestille de mange spændende og farvestrålende brochurer at hjem om området, så de kan ligge klar på hylderne til vores gæster, når Turistinformationen åbner.
Anita har indtil åbningen, været en del af teamet på Varde Turistinformation, så hun har god erfaring med jobbet på Turistinformationen og et rigtigt godt kendskab til området.

Gæsterne kan hente div. brochurer og få inspiration til rigtig mange gode og spændende oplevelser, både i nærområdet men også i den øvrige del af Vestkysten og personalet vil selvfølgelig være behjælpelig med at give gæsten et godt indblik i de mange aktiviteter, attraktioner og storslåede naturoplevelser og guidede ture, området byder på.

På hylderne vil man bl.a. også kunne finde brochurer om de afmærkede vandrestier, ture med guide, foldere fra områdets kunsthåndværkere, gallerier, brugskunstforretninger, fiskesøer, museerne, svømmehaller og sportscentre. Skinnecykler, lysstøberier, bolchekogeri, og meget meget mere.

Også brochurer på attraktionerne der ligger lidt længere væk, såsom Legoland, Løveparken, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Vikingecentre samt øvrige Turistguider fra nabo-områderne, findes på hylderne på Turistinformationen i Henne Strand.

Turistinformationen har åben fra mandag til fredag fra kl. 10 – 15, søndag fra kl. 10-14, lørdag er der lukket. Telefonisk henvendelse kan ske i åbningstiden på telefonnr. 75 28 86 70 og den direkte mailadresse til kontoret er: afsv@varde.dk. Der vil fra starten af maj og fremefter ske en udvidelse af åbningstiden.
Planerne for et militært museum i Oksbøl området har været undervejs længe, sidst i 2004 hvor disse planer strandede. Nu har tiderne ændret sig og der er stor interesse for at skabe et museum for hærens historie og virke, ikke mindst set i lyset af Forsvarets internationale virke.

Planen er på sigt at etablere et nyt museum i tilknytning til Oksbøl lejren, men da det sikkert tager 3-5 år at realisere, har Forsvaret og Oksbøllejren indledt et samarbejde omkring bygningsfaciliteterne, hvor også Museet Danmarks Brandbiler har adresse. Her er stillet en hal på ca. 850m2 til rådighed hvor udstillingen kan opbygges. Her vises køretøjer som hidtil har været anvendt i den danske hær, og renoveringen og vedligeholdelse af disse køretøjer fortsætter.

Der er etableret en bestyrelse kaldet Hær Museets Venner og tirsdag d 5. feb. havde vi denne første egentlige arbejdsaften, hvor vi præsenterede faciliteterne for støttegruppen bag Hærmuseet.

Opbygningen af Hærmuseet sker løbende og udstilling vil være klar til den 1. weekend i april. Herefter skal udstillingen færdigudbygges og løbende omskabes så der hele tiden vil foregå en fornyelse.
Hærmuseets åbningstider er de samme som Museet Danmarks Brandbiler og entreen gælder for begge museer:
2. jan.- 30.april:
Mandag – fredag fra kl. 10 – 15
1.maj – 31. okt. fra kl. 10 – 16
1. nov. – 30.dec. fra kl. 10 - 15
Lørdage fra kl. 10 – 13
Søndag er der lukket.

I år afholdes Skovens Dag i Bordrup Plantage ved Ulfslo, søndag den 27. april - på Blåvandvej ved Bordrup – er skiltet.
Arrangementet starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00.
Temaet for Skovens Dag 2008 hedder "Skovens historie".
Oxbøl Statsskovdistrikt har sammensat en perlerække af forskellige aktiviteter, som især henvender sig til børnefamilier, men alle - unge som gamle - kan få en herlig dag i den flotte natur.
Temaet er som sædvanligt tænkt bredt og indeholder:
Lokalhistorie - egnens udvikling og skovens historie- skovens udvikling f.eks. fra bar mark til tæt skov- Kulturhistorie og hvordan menneskets brug af skoven har påvirket den - Biologiske udvikling - skovens mangfoldighed – Sagnfigurer og skovens hemmelige liv - alt fra skovnisser og trolde til gnomer og lygtemænd og Eventyr og fortællinger

Det bliver en rigtig spændende og udbytterig oplevelse for hele familien og det fyldige program kan ses på www.skovognatur.dk/Lokalt/Blaavandshuk eller programmet kan fås ved henvendelse på Turistinformationerne i Blåvand, Henne Strand, Oksbøl og Varde.
Det er gratis at deltage i arrangementerne.
Udstillingen byder på både maleri, keramik, moderne ikoner og skulptur.

Galleri B præsenterer fem kunstnere med hver deres speciale og holder fernisering Palmesøndag, hvor alle, der har lyst og interesse, kan bese de spændende kunstværker og samtidig hilse på kunstnerne. Se i øvrigt annoncen side 3.

”Vi påbegynder nu fjerde sæson i Galleri B og kan for alvor konstatere en mærkbar stigning i antallet af besøgende. Det er dejligt, at der til stadighed kommer mange nye kunstinteresserede i galleriet, og vi er i særdeleshed glade for de mange, der besøger os igen og igen” udtaler Nina Bülow.

Foruden de fem kunstnere, hvis værker kan ses på årets Påskeudstilling, vises værker af flere forskellige kunstnere i galleriets andre udstillingsrum. Der er i alt ca. 35 kunstnere tilknyttet Galleri B.
I egnene omkring Blåvandshuk ses træk og ynglefugle i stort tal. De store marsk og engarealer udgør et eldorado for mange fugle. Føderessourcerne i området er enorme. Planterne på strandengene, bunddyrene der lever i tidevandsrenderne eller blåmuslingerne på bankerne, alle er de med til at gøre området til et af de største spisekamre i Danmark. Mere end 10 millioner fugle passerer hvert år vadehavet under trækket.

Efter dannelsen af halvøen Skallingen (oktober 1634 og fremefter) og udvikling af marsk på halvøen, blev grunden til et naturområde, der i dag sammen med vader og dyb i Ho bugt har enorm betydning for trækkende fugle. Øen Langli ( der kun er åbent for publikum i perioden 16. juli til 15. september) er det sted i Vadehavet, der rummer de største kolonier af hættemåger, stormmåger og sølvmåger. Ud over mågerne yngler splitterne, havterne, klyden, rødben og strandskaden på øen. Ederfugl, spidsand og gråand yngler også i mindre tal på øen. Af rovfugle der kan ses i området, kan nævnes musvåge, hedehøg, blå kærhøg, spurvehøg, rørhøg og tårnfalk.


På halvøen Skallingen er f.eks. viben i stor fremgang, modsat mange andre steder i landet, hvor viben går tilbage i antal. Fremgangen på Skallingen kan bl.a skyldes, at de menneskeskabte afvandingsgrøfter i de senere år er blevet reguleret med stemmeværker. Det gør, at vandhullerne ikke udtørrer så hurtigt som tidligere. Gode steder at iagttage fuglene fra er fugletårnet ved Tarphagebroen, fugletårnet ved engene i Mosevrå, for enden af Sønderballevej i Ho ud mod Langli eller på en tur på strandengen på Skallingen. Vil man køre lidt længere, er der fuglereservatet Tipperne eller naturområdet Skjern Enge.

Som det ses af ovenstående, er det ikke kun kragerne, der besøger området. Vil man vide mere om, hvor man ser fuglene, er det en god ide at gå ind på www.fugleogferie.dk.

Bjarne Slaikjær
Naturvejleder
Skov&Naturstyrelsen Blåvandshuk

Anja Lindberg Madsen er meget kreativ og har arbejdet med glaskunst i flere år. Hun har nu åbnet butik på Blåvandvej 35 C i Blåvand.
Anja fremstiller bl.a. lysestager, fade, tallerkner, billeder og nogle meget flotte smykker. Smykkerne bliver dekoreret med sølv.
Det kolde glas, som det hedder, skæres ud og smelter ned i eller ud over forme, når det varmes i ovnen.
Gæsterne inviteres indenfor i butikken, hvor det åbne værksted også er. Her kan gæsterne følge selve produktionen fra start til slut. Det færdige resultat kommer på hylden i butikken og vil være et uforglemmeligt minde fra ferien.
”Glas er så spændende at arbejde med, så alle skal have muligheden for at prøve” siger Anja, og tilbyder derfor dagskurser i glas-og smykkefremstilling.
Grundejerforeningen ved Henne Strand inviterer alle – fastboende som gæster fra ind- og udland til at deltage i den årlige Strandrensning d. 19. april kl. 14.00
Alle kan deltage. Der er en lang tradition for dette arrangement ved Henne Strand og hvert år er der altid mødt talrige gæster og sommerhusejere op for at give en hånd med og som gæsterne siger, det er jo rart at kunne yde en indsats for at holde naturen ren og man får samtidig en masse frisk luft og man møder mange dejlige mennesker i de ca. 3 timer det tager at gå fra P-pladsen ved Henne Strand og ud til Henne Mølle Å og retur.
Hver fremmødt får tildelt en plasticpose og så går der sport i at få posen fyldt først.
Til at hjælpe med strandrensningen, stiller Varde Kommune 5-6 traktorer med vogn til rådighed, der kører på stranden så man kan tømme sin pose.
Belønningen, for ihærdig indsats, er pølser og sodavand eller en øl som er sponsoreret af grundejerforening og Købmands Hansens Feriehusudlejning.

Hederensningen d. 16. marts kl. 14.00 foregår lidt på samme måde; her skal man dog rydde op i selvsåede små træer og da gælder konkurrencen også – den der får flest topskud klippet af, vinder en præmie. Man mødes på holdepladsen ved krydset Strandvejen og Tranebærvej.

Når Hennes Strand Camping åbner for sommersæsonen, kan de på deres flotte campingplads glæde sig over at være tildelt 4 stjerner.
Tina og Peter har brugt hele vinteren på at renovere og bygge en flot ny sanitetsbygning med en flot børneafdeling, køkken med spiseafdeling og store familierum. Bygning 2 kommer til at indeholde
facilitetsbygning med maritimt voksenrum, opholdsrum og internetcafé, fitnessrum med udstyr fra Technogym. Indendørs legerum med Playstation, videorum og masser af plads til kreative sysler. Derudover har campingpladsen utrolig mange andre faciliteter, bl.a. Vandland, 12-hullers Maxigolfbane, splinternye legepladser og indendørs legerum. På www.hennestrandcamping.dk finder i yderligere oplysninger om den superflotte campingplads.

Også igen i år har den 5-stjernede Hvidbjerg Strand Camping i Blåvand fået udenlandsk hæder af ADAC (Tysklands svar på FDM) og som er blevet udnævnt til ”Superplatz”.
Udnævnelsen betyder, at campingpladsen dermed tilhører eliten inden for camping i Europa. Betegnelsen ”Superplatz” svarer til restauranternes Michelin-guide.
Yderligere oplysninger finder man på www.hvidbjerg.dk .
Derudover har ejerne af Hvidbjerg Strand Camping overtaget Ho Camping, hvor der nu bliver mulighed for fastliggere at holde ferie og fridage i den skønne natur ud til Ho Bugt. Henvendelse ang. Ho Camping skal ske til Hvidbjerg Strand Camping på tlf. 75 27 9040.
Påskeudstillingen i Janus bygningen er en tilbagevendende udstilling, der siden den blev startet for mere end 25 år siden har fokuseret på, hvad unge og yngre eksperimenterende kunstnere arbejder med. Mange kunstnere, der siden skulle blive kendte navne, har udstillet her, mens deres karriere endnu knapt nok var løbet i gang. F.eks. Michael Kvium, mens han endnu kun var kendt af en mindre gruppe kunstinteresserede.
Traditionen tro fokuseres der også i år på ung kunst. Konceptet har været at invitere to professorer ved kunstakademiet i København og et udvalg af deres elever. De to professorer er maleren Ursula Reuter, der tidligere har repræsenteret Danmark ved Biennalen i Venedig og skulptøren Lone Høyer Hansen, et af de mest anerkendte navne blandt danske skulptører i dag. Foruden de to ovennævnte kunstnere er 16 akademielever med på udstillingen. I dagens hektiske kunstliv har flere af disse unge kunstnere allerede gjort sig gældende og der vil ganske givet på denne udstilling være navne, vi kommer til at høre meget mere om i fremtiden. Udstillingen vil omfatte maleri, skulptur og installationer. Plus værker, der unddrager sig kategorisering. Kunstnerne er foruden de ovennævnte professorer Ole Lorin Rasmussen, Anders Bonnesen, Greta Christensen, Camilla Sørensen, Delphine Bechard, Helena Hei Sook, Heine Klausen, Jon Stahn, Mikkel S. Andersen, Lisbeth Bank, Marie Plum, Anna Ortemo, Rolf Munck Petersen, Morten Skrøder Lund, Asmund Havsteen-Mikkelsen, Christian Danielewitz.
7-kanten – den vestjyske amatørscene – præsenterer i år ”The Sound of Music” på Friluftsscenen i Varde med premiere søndag, den 29. juni kl. 20.00.
Næppe nogen anden musical har opnået samme popularitet. Her er virkelig tale om en verdenssucces, en slags ”alle musicals moder”, der indeholder en lang række evigt unge melodier som for eksempel: The Sound of Music, Do-Re-Mi og Edelweiss.
Billetsalget til forestillingen starter mandag, den 10. marts, og billetterne købes hos Varde Turistinformation, Skansen 4, Varde og på vardebilletten.dk
VISITWESTDENMARK Otto Frellos Plads 1 6800 Varde Tlf. +45 75 22 32 22 Fax: +45 76 52 25 69 KONTAKT