Til forsiden
kano

Kvie Sø, Skovlund, Ansager, Sig


Kvie Sø

Kvie Sø ligger i naturskønne omgivelser. Om sommeren fungerer Kvie Sø som områdets badestrand. Søen har sandbund, god vandkvalitet og er lavvandet, som gør den yderst velegnet til badning, specielt for mindre børn. På ”stranden” er der en fin legeplads for børnene.

Der er en campingplads med udlejning af hytter, og desuden ligger Pandekagehuset med udsigt over søen. Øst for søen ligger et sommerhusområde med 170 sommerhuse.

Der er anlagt vandrestier på 2,5 og 3,5 km.
 
Mellem Skovlund og Ansager løber Grindsted Å, som mødes med Ansager Å, og sammen bliver de til Varde Å.
I Ansager ligger bl.a. Teatret Møllen.
Kanoture
Turforslag kan ses på
www.lskkano.dk.

Skovlund

Nær centrum i Skovlund findes byparken med skov, sø og bålplads. Byparken har desuden mødeplads, legeplads, petanquebaner og kroketbaner. Skov og bypark støder op til idrætsanlægget, hvor der er boldbaner, tennisbane og hoppepude.

Karlsgårde Sø

Tæt på Sig ligger Karlsgårde Sø, der gennem et 17 km langt kanalsystem får sit vand fra Holme Å og Varde Å. Ved søen ligger Karlsgårde-værket, der er Danmarks næststørste vanddrevne elektricitetsværk.
Karlsgårde Dag søndag, den 14. september.
VISITWESTDENMARK Industrivej 18 6840 Oksbøl Tlf. +45 75 27 18 00 Fax: +45 76 54 10 50 KONTAKT