Til forsiden
Flygtningekirkegården

stenkors
flygtningekirkegaarden
I den østlige del af Aal Plantage, hvor flygtningelejren med ca. 36.000 tyske flygtninge var, findes der i dag et smukt mindeanlæg med hundredvis af stenkors. Dette mindeanlæg vest for Oksbøl på Præstegårdsvej blev anlagt for flygtninge, der døde i Oksbøllejren på flugt fra 2. verdenskrig.

Det nuværende Vandrerhjem var dengang flygtningelejrens hospital men også gymnasier og skoler, ja selv et teater og biograf formåede de mange flygtninge at stable på benene. De havde deres eget ca. 300-mands store politikorps, der skulle sørge for ro og orden i lejren. Deres ”bystyre” med byråd og en borgmester i spidsen blev ligeledes dannet af flygtninge selv. Der blev bl.a. også bygget flere kirker, tre landbrug og to gartnerier. Lejren havde deres eget spinderi, som beskæftigede 150 flygtninge dagligt. De havde også eget bogbinderi, systuer samt et skomagerværksted. Flygtningelejren havde sit eget el- og vandværk, banegård brandvæsen, telefoncentral, badeanstalt, vaskerier og store centralkøkkener. 

Godt 900 nye verdensborgere så dagens lys i Oksbøllejren og mere end 12000 af beboerne var børn under 14 år. I dag findes kun få bygninger fra den tid tilbage.

Bøgerne der omhandler Flygtningelejren og tiden omkring 2. verdenskrig i og omkring Oksbøl kan bl.a. købes på Turistkontoret i Oksbøl og findes både på tysk og dansk.
Torsdag, juni 19 2008
VISITWESTDENMARK Otto Frellos Plads 1 6800 Varde Tlf. +45 75 22 32 22 Fax: +45 76 52 25 69 KONTAKT