|
|
|
|
Ølgod Ølgod er i dag kendt for at være en driftig by med gode handels-muligheder og mange arbejdspladser i landbrug, industri, håndværk og handel. Området er i dag præget af moderne landbrug med mange husdyr og industri-virksomheder med HTH køkkenfabrik som den største og mest kendte.
Forretninger og spisesteder er året rundt klar til at byde lokale og besøgende på en god handel og en god oplevelse, og det nystartede Ølgod Bryghus serverer i weekenden den gode lokale øl.

Ølgod museum
I Kulturhuset i Ølgod findes en udstilling om Ølgodegnens historie i perioden 1850-1900. I 1882 startede verdens første andelsmejeri i Ølgod, Hjedding Andelsmejeri. Bygningen står i dag som museum og fortæller historien om en egn, hvor initiativ og virkelyst er i højsædet.

Se mere om de spændende museer: oelgodmuseum.dk
|
|
Kom og smag spændende øl på Ølgod Bryghus. Åbent: fre. 16-23, lør. 10-23, søn. 11-17
TistrupI Tistrup ligger Janus Bygningen, der har skiftende særudstillinger indenfor moderne billedkunst, skulptur og kunsthåndværk. En af dem - Kunstnernes Sommerudstilling – har eksisteret siden 1973 og er i øvrigt en af Danmarks få statsanerkendte, censurerede udstillinger. Janusbygningen.dk
Ølgod i gamle dageØlgod som navn møder vi første gang i forbindelse med kirkebyggeriet omkring år 1200. Oprindelse og betydning af navnet kan ikke forklares, men har uden tvivl religiøs betydning under navnet Ol-Guth.
Helt tilbage i oldtiden fandt bønderne Ølgod området attraktivt, og mere end 500 gravhøje i området fortæller historien om datidens samfund.
|
|
|
|
|
|
|
|