Nymindegab
 Nymindegab var oprindeligt et lille fiskerleje ved den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Det gamle fiskerleje er i dag et fredeligt og populært ferieområde, som byder på brede, hvide sandstrande med høje klitter og højt til himlen. Området har gennem tiderne tiltrukket mange malere, som har ladet sig inspirere af den helt specielle natur og det smukke landskab.
Nymindegab Kro
 Højt på en klit med en fantastisk udsigt ligger Nymindegab Kro. Kroen har lange traditioner som landevejskro, og den var da også tidligere samlingssted for områdets mange kunstnere. Arrangementskalender for 2011.
Esehusene
 Esehusene kan ses lige nedenfor Nymindegab kro. Disse huse blev brugt til opredning af fiskegarn og opbevaring af fiskeredskaber samt bolig for esepigerne, hvis opgave det var at sætte madding (es) på linerne. I dag har man rejst 3 af disse huse igen, som en nøjagtig kopi af de originale, der er flyttet til Frilandsmuseet ved København.
Nymindegab Museum og Frilandsområde
Nymindegab Museum og Frilandsområde arrangerer i ferierne levendegørelse og guidede ture i området, så man kan se, hvordan folk ved Vestkysten levede for 100 år siden.
På Frilandsområdet findes tømrerens hus, en savmølle og en nedgravet køkkenhave. Her kan man se og opleve, hvordan en håndværkerfamilie boede og levede i mellemkrigstiden.
Se de faste aktiviteter på Nymindegab Museum her
Fakta om Lønnepigen:
Lønnepigens grav blev fundet på Lønnehede i 1969. Hendes grav er dateret til ældre romersk jernalder 0 – 200 e. Kr. Liget lå i en kraftig plankekiste. Store dele af dragten var bevaret og man kunne tilmed skelne farverne - blåt vævet uldstof med røde mønstre.
Lønnepigens dragt har dannet forlæg for mange af de rekonstruerede jernalder-kvindedragter, som i dag vises rundt omkring på de danske museer.
Museet har åbent hver dag fra kl. 10-15.
|
|
Houstrup
Houstrup er et dejligt sommerhusområde i fredfyldte omgivelser, der ligger lige op til den smukke Blåbjerg Klitplantage, et stort fredet naturområde med pragtfulde klitter, blå søer, lyngklædte hedearealer og varieret skov. Her kan man gå på opdagelse, plukke bær, svampe og planter eller blot opleve naturen på "nært hold".
Blot et par kilometer fra Houstrup finder man den lange, hvide sandstrand, der er skabt til både badeliv, spadsereture og drageflyvning. Der er også gode mulighed for ridning.
Lønne
Lønne ligger tæt på Vesterhavets herlige sandstrande og Ringkøbing Fjord samt klit-, hede- og plantageområder. Den smukke natur indbyder til masser af udendørs aktiviteter som for eksempel vandre- og cykelture, windsurfing, sejlsport og badning. Lønne er et roligt feriested med kun få km til gode indkøbsmuligheder.
Ved Lønne ligger feriecentret, Dayz Sea West Nymindegab, som byder på et væld af aktiviteter for både store og små. Centret rummer både stort subtropisk badeland, wellness, bowling, indendørs minigolf, hoppeland, basketball og bordtennis, så der er rig mulighed for en aktiv ferie.
Blåbjerg
 Blåbjerg Klitplantage er det ideelle udflugtsmål, hvis man vil gå, cykle eller ride en tur i det naturskønne område.
Hundeskov i Blåbjerg
Midt i Blåbjerg Klitplantage, 64 m. over havet, ligger Blåbjerg, som er Danmarks højest beliggende klit. Der er en imponerende udsigt fra toppen, hvor man kan se en stor del af det sydvestlige Jylland.
Læs mere om Blåbjerg Klitplantage
|
|
|