Til forsiden
Den Kampmannske Gaard i Varde

Varde -
En gammel købstad

Varde

– en gammel købstad

Varde har hyggelige gader, brolagt torv, et voldsted fra middelalderen, spændende museer og Miniby. Her er noget for alle.

Mødested mellem land og vand

Allerede i vikingetiden blev Varde mødested for vand- og landtrafik. Tidevandet fragtede skibe og pramme til og fra Ho Bugt. I dag kan man nyde miljøet omkring den lille Varde havn.

Springvandet i byens park, Arnbjergparken, symboliserer de forskellige vandstande i Varde Å.
 
Toldboden ved broen over Varde Å minder os om den handel, der var engang. De store købmandsgårde i gågaderne er også et tegn på byens omfattende handelsliv fra 1700-tallet.

Dengang var der også store kvægmarkeder midt på Torvet.

Det lille ”Sillasens Hus” på Torvet blev bygget i 1797. Her boede en svigerdatter til den kendte salmedigter Brorson.

Middelalderby og voldsted

På pladsen bag Varde Museum har arkæologer fundet sporene efter Vardes første huse og gader fra tidlig middelalder. Sct. Jacobi var den ene af middelalderens to kirker. Den tidligere Sct. Nikolai Kirke er revet ned, men kirkens omrids er markeret på Sct. Nikolai Kirkeplads.
På en lille holm syd for Varde Å ligger resterne af middelalder-voldstedet, Vardehus. I 1439 blev Vardehus stormet og ødelagt af oprørske bønder. En sti fører ud til voldstedet langs sydsiden af åen.

Miniby og park

I Arnbjergparken ligger Minibyen. Her kan du gå rundt mellem husene i Varde i 1:10, som byen så ud omkring 1860.
Hvert år opfører den anerkendte vestjyske amatørscene 7-kanten et sommerspil i Arnbjergparken, der overværes af 32-35.000 publikummer. Arnbjerg danner også ramme om en årlig Open Air koncert.

Museer

Varde Museum ved Sct. Jacobi Kirke viser en samling af Otto Frellos forunderlige malerier og iscenesætter fortællinger fra områdets historie. Se også de to enorme gavlmalerier af Frello bag museet.

Artillerimuseet har til huse i det tidligere Varde Stålværk på Vestervold.

Læs mere under Besøgsmål.

Besøgsmål


Varde Museum

Minibyen på Arnbjerg Allé i Varde

Arnbjerg

Torvet i Varde

Artillerimuseet

Kræmmergade

Minibyen i Varde


Oplev "det gamle Varde" i størrelsesforhold 1:10 - håndværksmæssigt korrekt opført i Minibyen i Varde.

VISITWESTDENMARK Otto Frellos Plads 1 6800 Varde Tlf. +45 75 22 32 22 Fax: +45 76 52 25 69 KONTAKT