Nationalpark Vadehavet Hvad kan du sanse?
Oplev tidevandet ændre hav og land i sin stadige rytme. Lad dine fødder bære dig ud over slikken i Ho Bugt. Her lever flere dyr pr. kvadratmeter end alle andre steder: Orme og snegle borer sig ned i sandet . Strandskader og måger tager for sig af denne overflod af mad.
Bevæg dig ud over Skallingen og oplev en unik verden. Her blander duften af hav sig med lyng, græsser og frisk mudder eller slik.
Tag kikkert med og oplev sæler, der hviler sig på sandbanker rundt om halvøens sydspids. Se tidevandet stige og falde i loerne, som er tidevandsrender. Tag med guide over ebbevejen til Langli og få en unik oplevelse, når den ubeboede ø udenfor ynglesæsonen modtager andre gæster end fugle.
Fiskere og smuglere i Ho
På kystskrænten mellem Ho og Skallingen holdt fiskere, handelsmænd og smuglere til i 1500-tallet. Skibe fra Varde, Ribe, Hamburg, Frisland og Norge søgte hertil for at handle fisk. Det gik livligt for sig. Ud over fiskeboder, kunne man også finde horehuse og ølboder her, og der var mange retssager om mord, vold og tyveri i Sønderside. Naturhavnen forsvandt efter en stormflod i 1634.
Stormfloden aflejrede sand, og dannelsen af Skallingen påbegyndte. I dag græsser omkring 500 kreaturer på halvøen.
Info Vidste du, at Vadehavet begynder i Varde? Tidevandet stiger og falder også i Varde Å og oversvømmer jævnligt Varde Ådal.
Langli er fredet og kan kun besøges fra midten af juli til midten af september. Der bliver arrangeret flere ture dertil med guide og traktorbus.
Turistinformationerne kan hjælpe med at finde en tur.
Af hensyn til dyrelivet må du ikke tage hund med på Skallingen og Langli. Der er en lille udstilling i vogterhuset på Skallingen.
Ved kraftige storme bliver det meste af Skallingen over-svømmet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vandet først kommer ind over den nordlige del og oversvømmer vejen. Derfor risikerer man at blive fanget af vandet på turen tilbage over de lave arealer.
Læs mere under Besøgsmål.
|
|
Nyd en stille
gåtur langs
strandkanten
|
|
Fisk, fugle og sælerNordsøens bestande af fladfisk er helt afhængige af, at ynglen kan tilbringe den første tid af deres opvækst i det beskyttede vadehavsmiljø. Man regner med, at en væsentlig del af rødspættebestanden i Nordsøen vokser op i Vadehavet.
Under lavvande, når vaderne tørlægges, opsøges de føderige områder af tusindvis af vadefugle, for eksempel almindelig ryle, islands ryle, lille kobbersneppe, svømmeænder og gæs.
Fuglene tanker op inden rejsen til yngleområderne i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland.
De store muslingebanker i Vadehavet er en vigtig føderesource for blandt andet ederfugl og strandskade. Også forlandsarealer og lokaliteter baf digerne har stor betydning som fourageringsområder for især gråand, pibeand og spidsand samt for kortnæbbet gås, knortegås og bramgås.
Den spættede sæl er det eneste havpattedyr, der med sikkerhed yngler i Vadehavet. Sælerne er hele året, men især i yngletiden og under pelsfældningen afhængige af, at kunne ligge uforstyrret på tørlagte banker.
Sælerne søger føde i Vadehavet, men den nyeste forskning har vist, at de også svømmer flere kilometer ud i Nordsøen for at fange fisk.
|