|
|
|
|
Rav - på jagt efter Nordens Guld
Rav – på jagt efter Nordens guld Hvad kan du opleve? At finde rav er at finde sig selv midt i naturen. Ravjagten er bedst efter en god storm, der har skyllet ravet fri af havbunden og op på stranden. Efterår og vinter er højsæson for at finde rav.
Hvor finder du rav? Det meste rav skylles op syd for Blåvandshuk. Men det er muligt at finde rav langs hele Vestkysten. De rette betingelser er svære at udpege nøje. Prøv en stille dag med fralandsvind efter en god storm fra sydvest. Tidspunktet lige efter højvande er bedst. Ravet ligger blandt det såkaldte ”ravtøj” – opskyllede muslinger, søstjerner, træ og tang. Du ved at det er rav, hvis det er lettere end sten og lyder som plastik, når du banker det let mod tænderne.
Mere viden om rav
Rav er dannet af 30-50 millioner år gammelt harpiks. Siden mennesker indvandrede til Norden efter istiden, har vi brugt rav til amuletter og smykker. Også i dag mener mange, at ravsmykker er godt for helbredet. Du kan se rav i utallige former på Ravmuseet i Oksbøl. Her finder du millioner år gammelt rav med indkapslede insekter. Du kan også se oldtidens amuletter i rav og opleve, hvordan rav gennem århundrederne er brugt som udsmykning.
Dit eget rav Langs Vestkysten finder du mange dygtige ravslibere, der producerer unikasmykker, for eksempel i Blåvand, Henne og Hennebjerg. Nogle ravsmede arrangerer guidet ravjagt i sommermånederne. Andre steder kan du komme i ”ravskole” og lære at slibe rav.
Læs mere under Besøgsmål.
|
|
Hvis du er heldig gemmer der sig et stykke rav mellem stenene langs med strandkanten
|
|
Find rav på stranden i Blåvand Hver tirsdag morgen sommeren igennem kan du søge efter rav langs med strandkanten i Blåvand sammen med ravsliberen Palle Bønnelykke.
Ravjagt finder sted om tirsdagen kl. 8.02 til 10.02 fra 1. juli til 1. oktober.
I mødes ved Ravsliberen i Blåvand på Blåvandsvej 32. Se nærmere info under besøgsmål.
|
|
|
|
|
|