Til forsiden
Flygtningelejren i Oksbøl

Flygtningslejren 1945

Flygtning 1945


240.000 civile tyskere flygtede til Danmark i løbet af de sidste tre måneder af 2. Verdenskrig, da den russiske hær trængte igennem den tyske østfront.

Mange blev indkvarteret i Oksbøl. Her kan du stadig opleve sporene fra den enorme flygtningelejr.
 

Flygtningelejren i Oksbøl

Med 35.000 flygtninge indkvarteret var Oksbøl i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig blandt Danmarks største byer – men bag pigtråd. Flygtningelejren var et samfund i sig selv. Her var skole, hospitaler og eget politi. Og man kunne gå i kirke, til spejder og i teater.

Kirkegården

Den hårde flugt satte sit præg på menneskene. Sygdom og død slap ikke taget i de afkræftede flygtninge med det samme. Mange, især små børn, døde i den første tid i lejren. På flygtningekirkegården i Oksbøl kommer du tæt på de mange skæbner, der endte her.

Synlige spor

Du kan stadig gå på vejene fra Flygtningelejren. I dag er de grusveje i Oksbøl Plantage. Følger du vejnettet, kan du være heldig at støde på spor efter de mange barakker i terrænet.
Enkelte bygninger er stadig i brug. Et hospital er i dag vandrerhjem. En central bygning er blevet til administration på Blåvandshuk Skole. Skolens fritidsordning holder til i en tidligere køkkenbarak.
Du kan købe et kort over flygtningelejren med forslag til vandreruter. Spørg efter kortet på museerne eller i turistinformationerne.

Dokumentarisk website i tekst, lyd og film

oksbol1945-49.dk kan du møde tidligere flygtninge og høre dem fortælle om flugten, om frygten, om glæden – og om at vende hjem til Tyskland igen.

Andre flygtningelejre

Også i Blåvand og Nymindegab blev der indkvarteret flygtninge i eksisterende baraklejre. Blåvandlejren 1 km NØ for fyret er markeret med infotavle.
Åben Hede
arrangement
finder sted
10. august 2010

Besøgsmål


Kirkegården

Præstesø

Vandrehjemmet i Oksbøl
beliggende på Præstegårdsvej 21

Blåvandshuk Egnsmuseum

Læs piecen

Storbyen bag pigtråd

Du finder piecen i turistinformationen i Oksbøl, Henne Strand, Blåvand samt Varde.

Blåvandshuk Egnsmuseum

museet kan du få historien om dengang 240.000 mennesker stod uden hjem og søgte midlertidigt ophold i Danmark. Det var efter 2. Verdenskrig, og de mange kvinder og børn, der var flygtet fra et sønderbombet Tyskland, blev af mange betragtet som fjenden.

Se, hvordan man valgte at hjælpe i 1945, indtil flygtningene kunne rejse hjem igen i 1949. Det blev 4 år, hvor Flygtningelejren i Oksbøl var Danmarks sjette største by med 35.000 indbyggere - bag pigtråd

Åben hede 2010

Hærens Kampskole planlægger at gennemføre "Åben Hede" 10. august 2010. Nærmere vil tilgå.


VISITWESTDENMARK Otto Frellos Plads 1 6800 Varde Tlf. +45 75 22 32 22 Fax: +45 22 33 27 KONTAKT