|
|
|
|
Klitter, klithede og klitplantager
Naturen langs den jyske vestkyst er helt unik med klitter og klithede. Store områder er i dag plantet til for at dæmpe den sandflugt der i århundreder var med til at præge området.
Klitter
 Langs den jyske vestkyst ligger et ubrudt bælte af hvide klitter. Klitterne er fredede og et unikt naturområde, det er vigtigt at værne om.
Klitlandskabet har været præget af sandflugt og vandrende klitter, der har været til gene for befolkningen og de opdyrkede jorder. Derfor har man indenfor de sidste 150 år gjort et stort arbejde for at dæmpe sandflugten.
Sandflugten bekæmpes med afrunding af klitterne og fyrregrene, halm og træflis, der lægges ud for at dæmpe sandflugten. Når fyrregrenene efterhånden dækkes af sand bevares klitten, og der plantes hjælme, en græsart, der trives i klitterne og som holder på sandet. Vegetationen er med til at binde sandet til klitterne. På denne måde afrundes klitten og muligheden for erosion og sandfygning gøres mindre.
I dag hvor området omkring kysten hovedsageligt bliver brugt som ferie- og fritidsområde får naturen i højere grad lov til at følge sit naturlige leje. Her kan sandflugten føre til vandrende klitter og en bibeholdelse af den dynamiske natur.
Parabelklitter
En Parabelklit er formet som en bue med åbningen mod vindretningen, dvs. mod vest. Parabelklitten er dannet af sand, som er blevet aflejret på stranden og siden blæst mod øst. Klitten er i bevægelse og bliver derfor også kaldet vandreklitter.
Beskyttelse af klitterne
Vær med til at hjælpe med at bevare klitterne ved kun at færdes på afmærkede stier og værne om dæmpningsarbejdet og beplantningen af klitten.
|
|
På vestjysk
hedder klitterne
”bjergene”-æ bjerre,
hvilket går igen
i mange stednavne.
Klithede Klitheden er et åbent klitlandskab, hvor der findes en varieret natur, og et spændende plante- og dyreliv. På klitheden finder man både tørre sletter, lavvandede søer og klitformationer. Kallesmærsk hede er et af Danmarks største sammenhængende klithedeområder. Området benyttes i dag af det danske forsvar til militære øvelser. Lyngbo hede ligger i området ved Blåbjerg Klitplantage mellem Houstrup og Henne. Lyngbo Hede blev solgt til staten i 1965 af kunstmaleren Christian Lyngbo, der til gengæld krævede at jorden skulle fredes for at sikre dyre- og plantelivet. Klitheden skal holdes ved lige for at tilgodese den varierede natur. Klitheden trues blandt andet af tilgroning af nåletræer fra de omkringliggende plantager. Disse træer bliver rykket op eller skæres ned med motorsav. Ligeledes plejes heden ved slåning og afbrænding for at den ikke gror til. Tidligere blev heden brugt til fåregræsning og slåning af foder og græs, hvorved plantevæksten blev holdt nede. Klitheden er sjælden også i europæisk sammenhæng, og det er derfor vigtigt at værne om denne naturtype.
|
|
Klitplantager Klitplantagerne i Vestjylland er plantet indenfor de sidste 150 år. Den primære årsag til tilplantningen har været bekæmpelsen af sandflugt som altid har været et stort problem på disse kanter, hvor naturen ustandselig er i udvikling og den opdyrkede jord og bygninger har været underlagt naturens luner. Det var en stor opgave at få noget til at gro i disse uvejsomme egne med mager jord samt blæst og saltholdig luft i de kystnære områder. Den første træsort man havde rigtig held med var bjergfyrren. Beskyttet af bjergfyrren var det muligt at indføre andre træsorter i plantagerne især andre nåletræssorter som skovfyr, østrigsk fyr og gran. Efterhånden findes også løvtræer, men især egetræer, som hører naturligt hjemme i klitterne. Klitplantagerne er åbne for publikum. Enkelte områder kan være afspærrede på grund af militære øvelser. I Klitplantagerne er der parkeringspladser og afmærkede ruter, der kan følges efter skiltning og farvede pæle. Spørg på den lokale turistinformation eller besøg Skov og natur.dk. Læs mere om de forskellige klitplantager, der findes i området her.
|
|
|
|
|
|