|
|
|
|
Minibyen Varde - en oplevelse for hele familien.
Arnbjerganlægget danner en smuk ramme om en stadig voksende turistattraktion - en miniatureudgave af det gamle Varde, som in natura stort set er forsvundet - bl.a. på grund af vardensernes uheldige omgang med åben ild i begyndelsen af 1800-tallet.
I størrelsesforholdet 1:10 genskabes Varde, som byen så ud omkring år 1860. På et 3.500 kvadratmeter stort areal genskabte man Vardes terræn-forhold med 4.000 kubikmeter jord, der blev brugt til at lægge landskabet i rette folder. 120.000 små toppede brosten indgik i det vejnet, som blev anlagt samtidig med at håndværks- mestre, i 1966 i anledning af Varde Håndværkerforenings 100 års jubilæum, byggede en model af den for længst nedrevne Sct. Nicolai kirke. Siden denne start har en lang række frivillige været igang med forskellige byggeprojekter og fremstilling af byggematerialer. I de seneste år har i særlig grad en gruppe af pensio- nister tilført Minibyen i Varde mange modeller, således at byen nu, udover kirken, rummer modeller af ca. 275 beboelseshuse, købmandsgårde, værtshuse m.v. og efterhånden tydeligt viser Varde bys udseende og udstrækning i midten af forrige århundrede.
|
|
Rundvisning med guide.Henvendelse: Varde Turist- information, tlf. 75 22 32 22.
Åbningstider 2009:
15/5 - 31/5, 1/9 - 11/9 og 10/10 - 18/10 dagligt kl. 10-16 1/6 - 30/6 og 1/8 - 31/8 dagligt kl. 10-17 1/7 - 31/7 dagligt kl. 10-18 14/9 - 9/10 og 19/10 - 30/10 man.-fre. kl. 10-16 11/10 - 19/10 dagligt kl. 11-16
Entré i Minibyen Varde:
Voksne kr. 30,- Børn (3-11 år) kr. 12,- Voksne grupper (15 pers.) kr. 25,- Børn grupper (15 pers.) kr. 7,- Pensionister kr. 25,- Rundvisning med guide kr. 200,- Børn (0-2 år) Gratis
|
|
Minibyen i Varde
Arnbjerg Allé 4, 6800 Varde (vis på kort) Tlf. 75 21 12 90.
|
|
|
|
|
|